
Kronprins Christians Emma: Var inviteret med til privat familiefest på Amalienborg

Kronprins Christian festede ligesom de mange andre gæster igennem under onsdagens Suspekt-koncert på Smukfest.
I selskabet var også Emma, som i flere medier er blevet beskrevet som hans flamme.
Det ser ud til, at kronprins Christian og Emma allerede tidligere på året havde en nær forbindelse.
I hvert fald deltog Emma i prinsesse Isabellas private 18-års fejring, der fandt sted den 20. april, dagen inden hun fyldte år.


Ved fejringen i Frederiks 8.s Palæ deltog kun kongefamiliens nærmeste familie og venner.
Fulgtes med de nærmeste venner
Emma fulgtes til prinsesse Isabellas fest med Elisabeth von Buchwald, ansat hos kongehuset som hofinventarinspektør, Christian von Buchwald, kong Frederiks mangeårige tennismakker og nære ven, Jeppe Handwerk, der i sin tid stod fadder ved kronprins Christians dåb og kender kong Frederik fra Frømandskorpset, samt hans hustru Birgitte Handwerk, der er nær veninde af dronning Mary, og deres døtre Palma og India.

Derudover deltog i fejringen flere af Isabellas jævnaldrende venner fra Øregård Gymnmasium, hvor hun selv er elev, samt flere af hendes faddere med deres familie.
Her kan du se gæsterne ankomme til prinsesse Isabellas fest i april:
Gæster ved prinsesse Isabellas private fest
BILLED-BLADET har været i kontakt med kongehuset, som ikke ønsker at kommentere.
Kongehuset kommenterer generelt ikke på private forhold.