Kronprins Frederik afløser dronning Margrethe de næste dage
I dag rejser dronning Margrethe og prins Henrik til Kroatien, hvor de er på officielt statsbesøg til og med fredag.
Det betyder, at kronprins Frederik i mellemtiden må afløse sin mor som regent og selv stå i spidsen for kongehuset.
Dronning Margrethe og prins Henrik skal i løbet af besøget både besøge danske virksomheder og også deltage i forskellige kulturarrangementer.
BILLED-BLADET er naturligvis med på statsbesøget og herunder kan du se regentparrets program:
Tirsdag den 21. oktober
Zagreb
Regentparrets program
Officiel velkomst ved Præsidentpaladset.
Kl. 15.45
Regentparret ankommer til Præsidentpaladset og modtages af Præsidentparret.
Nationalhymnerne afspilles, hvorefter æresgarden inspiceres.
Efterfølgende er der officiel fotografering, hvorefter Regentparret og Præsidentparret samtaler i State Room.
Møde med parlamentsformanden.
Kl. 16.40
Regentparret mødes med formanden for det kroatiske parlament Josip Leko i parlamentsbygningen.
Besøg ved Sankt Markus Kirken.
Kl. 17.00
Regentparret besøger Sankt Markus Kirke. Kirkens tag er dekoreret med våbenskjold fra Kroatien, Dalmatien, Slavonien og Zagreb og inde i kirken findes skulpturer af den kroatiske billedhugger Ivan Meštrović.
Statsbanket
Kl. 19.55
Regentparret deltager i statsbanket i Præsidentpaladset. I forbindelse med banketten vil der være officielle taler af H.E. Præsidenten og H.M. Dronningen.
Onsdag den 22. oktober
Zagreb
H.M. Dronningens program
Besøg på Etnografisk Museum.
Kl. 09.20
Dronningen besøger Etnografisk Museum, der blev grundlagt i 1919. Under besøget bliver Dronningen vist rundt i udstillingen på 1. sal, som omhandler traditionelle kroatiske tekstiler og klædedragter.
Åbning af Regionalt Diabetesforum.
Kl. 11.00
Dronningen deltager i åbningen af Regionalt Diabetesforum, der har særlig fokus på sundhedsøkonomi, herunder økonomiske effekter af diabetes og diabetesbekæmpelse. Under åbningen vil Dronningen holde tale.
Åbning af børneteaterforestilling i Kazalište Mala Scena.
Kl. 15.00
Dronningen overværer en forkortet forpremiere på det nyskrevne teaterstykke ”Why me?”, der er produceret i samarbejde med det danske børneteater ”Passepartout”. Dronningen får i forlængelse af premieren mulighed for at hilse på nogle af instruktørerne og skuespillerne.
H.K.H. Prinsgemalens program
Åbning af dansk-kroatisk erhvervsforum
Kl. 09.10
Prinsgemalen deltager i åbningen af dansk-kroatisk erhvervsforum, hvor mere end 30 danske virksomheder og erhvervsorganisationer deltager.
Besøg ved arkitektursymposiet ”Transformations”.
Kl. 14.00
Prinsgemalen overværer afslutningen af symposiet ”Transformations”, der omhandler betydningen af arkitekturpolitik i Danmark og Kroatien med særligt fokus på byudvikling og transformering af bydele.
Besøg ved arkitekturudstilling i Gliptoteka
Kl. 15.00
Prinsgemalen får forevist udstillingen ”Sådan levede vi”, der omhandler de fysiske og bypolitiske rammer for opbygningen af den danske velfærdsstat.
Regentparrets program
Besøg ved Xellia Pharmaceuticals
Kl. 12.00
Regentparret besøger den danske højteknologiske virksomhed Xellia Pharmaceuticals’ nyoprettede filial, der har fokus på udviklingen af antibiotika mod multiresistente bakterier. Regentparret vil under besøget blandt andet besigtige et laboratorium og få fortalt om virksomhedens historie og skandinaviske arv.
Erhvervsfrokost.
Kl. 12.45
Regentparret deltager i erhvervsfrokost på The Westin Zagreb med formålet at styrke interessen for dansk-kroatisk erhvervssamarbejde.
Besøg i Zagrebs Katedral
Kl. 14.30
Regentparret får omvisning i katedralen ”Cathedral of Assumption of the Blessed Virgin Mary”, der er Kroatiens største romersk-katolske kirke, og som opførtes i perioden 11.-15. århundrede.
Åbning af Zagreb Filmfestival
Kl. 17.00
Regentparret overværer åbningen af Zagreb Filmfestival og ser en udvalgt kortfilm.
Returmiddag
Kl. 20.00
Regentparret afholder returmiddag på Hotel Esplanade.
Torsdag den 23. oktober
Koprivnica
Regentparrets program
Besøg ved Koprivnicas rådhus.
Kl. 10.30
Regentparret besøger rådhuset samt får forevist en udstilling med naiv kunst, som byen Koprivnica har en langvarig tradition for. Regentparret besøger ligeledes den danske udstilling ”The Good Day”, der består af bidrag fra danske og kroatiske byplanlæggere, arkitekter og kunstnere.
Besøg ved Carlsberg
Kl. 11.10
Regentparret besøger Carlsberg Croatia. I besøget indgår en præsentation af virksomheden og en rundvisning i produktfaciliteterne.
Besøg ved Hartmann
Kl. 11.50
Regentparret besøger Hartmann, der er en dansk virksomhed, som producerer æggebakker. Under besøger besigtiger Regentparret produktionshallen samt besøger en workshop, hvor blinde og svagtseende deltagere udsmykker æg lavet af støbepapemballage.
Frokost med Koprivnicas borgmester
Kl. 12.35
Koprivnicas borgmester Vesna Želježnjak er vært ved en frokost for Regentparret.
Fredag den 24. oktober
Split
Regentparrets program
Åbning af udstillingen ”Ejnar Dyggve”
Kl. 09.55
H.M. Dronningen forestår åbningen af udstillingen ”Ejnar Dyggve” i det gamle rådhus i Split. Den danske arkæolog Ejnar Dyggve har deltaget i omfattende udgravninger af den historiske by Salona nær Split. Regentparret overværer ligeledes en underskriftceremoni, der markerer kulturarvssamarbejdet mellem Danmark og Kroatien.
Rundvisning ved Diocletians Palads
Kl. 11.00
Regentparret besøger Diocletians palads, der blev opført i 305 som pensionsdomicil for kejser Diocletian. Paladset har siden 1979 figureret på UNESCO’s Verdensarvliste.
Pressemøde ved Meštrović galleriet
Kl. 12.15
Regentparret besøger det tidligere private hjem og nuværende galleri for den kroatiske billedhugger Ivan Meštrović og holder efterfølgende afsluttende pressekonference for danske og kroatiske medier.
H.M. Dronningens program
Besøg i Salona
Kl. 14.45
Dronningen besigtiger resterne af oldtidsbyen Salona, som var den romanske provins Dalmatias tidligere hovedstad.