Kronprins Frederik fik startpistolen: Skød stort cykelløb i gang

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Lars H. Laursen
Kronprins Frederik sendte lørdag morgen en stor klynge amatørcyklister afsted ud på enkeltstartsruten i København.

Fredag var det de professionelle ryttere, der prøvede ruten i København.

Lørdag morgen kunne sjællandske cykelklubber prøve selvsamme rute, og det var selveste kronprins Frederik, der sendte dem ud på ruten.

I strålende solskin

Det var en veloplagt kronprins Frederik iført solbriller, der lørdag morgen mødte op i Fælled Parken i København i strålende solskin.

Her blev han mødt af overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen.

Kronprinsen havde nemlig fået æren af at skyde cykelløbet Tour de København i gang, og fra morgenstunden fik sjællandske cykelklubber lov at køre de 13 kilometer rundt i Københavns gader.

Fik startpistolen

Før kronprins Frederik skød løbet i gang hilste han på nogle af de mange ryttere, der stillede til start.

Sophie Hæstorp Andersen tog først mikrofonen for at byde velkommen, før kronprinsen til sidst fik overrakt startpistolen.

På en nedtælling fra 10 kunne kronprinsen trykke på aftrækkeren, da nedtællingen ramte 0 og sende rytterne på en solbeskinnet cykeltur.

Kronprins Frederik skød cykelløbet Tour de København i gang lørdag morgen. 
Foto: Lars H. Laursen

Kronprins Frederik skød cykelløbet Tour de København i gang lørdag morgen. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden