Vilde scener fra København: Kronprins Frederik har prøvekørt enkeltstarten

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Mikael Rieck
Kronprins Frederik har fredag prøvekørt årets første Tour de France-etape, og stemningen i København er allerede fantastisk.

Nu er der ikke mange timer til, at verdens bedste cykelryttere skal køre gennem kongens København, og ruten er netop blevet prøvekørt at vores egen kronprins.

Sammen med flere andre cyklister har han kørt rundt på enkeltstarten i København, fremgår det af Kongehusets sociale medier. 

København og kronprinsen er klar 

Her kan man se både et billede af kronprinsen på to hjul, ligesom der også er delt en video, hvor man kan se ham på ruten.

"København er ved at være klar til dagens Tour de France-etape, og jeg har lige kørt ruten igennem på cykel. Det er fantastisk at se den store opbakning til touren herhjemme. Mange har allerede taget plads langs ruten for at kunne heppe på rytterne, når verdens største cykelløb begynder om nogle timer her i Danmarks hovedstad", skriver kronprinsen på Instagram. 

Der er allerede masser af fans langt ruten, og kronprins Frederik fik da også klapsalver med undervejs på turen. 

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Den gode stemning bliver uden tvivl kun endnu bedre senere på dagen, når Tour-feltet – og ikke mindst de mange danske cykelhåb – skal ud på ruten, der går gennem hjertet af København.

Rytterne skal blandt andet forbi Amalienborg Slotsplads, inden ruten slutter ved Rådhuspladsen. Det er kronprins Frederik, der får fornøjelsen af at uddele den gule trøje til vinderen af enkeltstarten. 

For nogle uger siden prøvekørte kronprins Frederik den samme rute sammen med Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Mads Pedersen, men denne gang var der altså en hel del flere tilskuere langs ruten. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden