1. okt. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik følger i fars fodspor

Kronprins Frederik 
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
For kronprins Frederik er det noget helt særligt at indtræde som protektor for Røde Kors, som hans far, prins Henrik, var protektor for i mange år.

Kronprins Frederik besøgte mandag formiddag Røde Kors’ Frivillighus i København sammen med præsidenten for Dansk Røde Kors, Sven Bak-Jensen, og generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. Anledningen til besøget var, at kronprins Frederik officielt indtræder som protektor for Røde Kors i Danmark.

Kronprins Frederik stolt af at overtage protektionen

Den kongelige familie har altid været en del af Røde Kors i Danmark. Helt tilbage til 1877, hvor Kronprinsens tip-tip-oldefar, kong Christian IX, blev den første protektor for Røde Kors.

Desuden var kronprinsens far, prins Henrik, protektor for hjælpeorganisationen i hele 17 år. For kronprins Frederik var det noget helt særligt at overtage protektionen efter sin far, hvilket Frederik også kom ind på i sin tale til arrangementet.

Frederik sætter fokus på store problemer

Kongefamiliens arbejde som protektorer har altid været betydningsfuldt for Røde Kors, da det er med til at sætte fokus på de store problemer, der er rundt omkring i verden.

Frederik har som kommitteret for Røde Kors allerede med stor interesse og engagement set nærmere på organisationens projekter rundt om i verden. Blandt andet har kronprinsen besøgt og sat fokus på de problemer, der lige nu er i verdens største flygtningelejr i Bangladesh.

Læs mere om: