14. jun. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Kronprins Frederik har forladt Wallenberg

Mikkel Beha Erichsen og kronprins Frederik
Mikkel Beha Erichsen og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Efter et par dage ombord på Wallenberg er optagelserne nu færdige og kronprins Frederik er gået fra borde.

Mikkel Beha og familien har den seneste tid sejlet rundt i Danmark i forbindelse med optagelserne til ”Kurs mod danske kyster”, og på en del af rejsen har de haft selskab af kronprins Frederik.

Fredag var han sammen med Wallenberg og resten af besætningen på Læsø, og klokken 10 lørdag anløb de Skagen Havn. Det skriver TV 2 Nord.

Optagelserne er færdige

Men nu er optagelserne til programmet slut og kronprins Frederik er gået fra borde.

Det skriver Mikkel Behas søn, Emil Midé Erichsen, i en story på Instagram.

”Kronprinsen er sat af i Skagen, optagelserne til ”Kurs mod danske kyster” er færdige, og vi er på vej hjem. Vi glæder os til at vise jer optagelserne til juli.”

Der er premiere på "Kurs mod danske kyster" den 9. juli på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/20181002_hjp2595.jpg
Kronprins Frederik og prins Christian er begge vilde med at sejle.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: