Kronprins Frederik og kronprins Haakon klar til hidsig fjeld-duel
Kronprins Frederik repræsenterer Danmark og det danske kongehus, når der lørdag er hidsig royal fjeldduel i skisporene mellem Rena og Lillehammer.
Frederiks direkte blåblodede rival i det klassiske langrendsløb Birkebeineren over 54 km er Norges kronprins Haakon.
VIDEO: Se hvorfor kronprins Frederik overrakte Dannebrog til Caroline Wozniacki
Glemmer venskabet et par timer
De to kronprinser er nære venner, men deres venskab lægges helt sikkert på hylden et par timer, når de kæmper om at komme først i mål og vinde kongeklassen.
Kronprins Haakon, 42, har tidligere deltaget i Birkebeineren, hvor man med en lille 3,5 kg tung bylt på ryggen løber af sted på de forhåbentlig velsmurte ski.
Erfaringen fra sidste års løb giver den norske favorit en lille fordel.
Rutinerede kæmper
Kronprins Frederik, 47, stiller til start i Norge for første gang, men han har tidligere gennemført Vasaloppet i Sverige flere gange.
Det er med andre ord to rutinerede kæmper, der står overfor hinanden i lørdagens udgave af Birkebeineren.
Begge kongelige stiller til start i samme pulje, hvilket betyder, at de krydser ski og stave, lige fra det øjeblik starskuddet lyder med et gigantisk brag.
SE BILLEDERNE: Skønt gensyn med kronprinsfamilien på skiferie
Hutige Haakon
- Det er utroligt morsomt, at de begge stiller til start, og så vidt jeg har forstået, er det ikke aftalt de to imellem. Det er bare noget, begge har villet, uafhængigt af hinanden. Det synes vi er vældig fint, siger Jo Gunnar Ellevold, der er leder af løbet til den norske avis Østlendingen.
Kronprins Haakon imponerede vildt, da han gennemførte Birkebeineren sidste år i tiden 3 timer og 36 minutter og 12 sekunder, men i Norge har man også respekt for Frederik, der i overbevisende stil har gennemført Vasaloppets 90 km hele fire gange.
I 2015 kæmpede han sig i mål i Sverige i tiden 6 timer og 54 minutter.
Norsk respekt for frømand på ski
- Han har klaret Vasaloppet og er frømand, så han er en sej herre. Det interessante her er jo, hvem af de to, som kommer først i mål. Lige nu er kronprins Haakons tid løbets kronprinsrekord, og den lyder 3,36,12 og blev sat i fjor. Vi får se, om den royale rekord bliver slået i år, kommer det forventningsfuldt fra Birkebeineren-chefen Ellevold.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!