12. maj. 2016
Af Marianne Singer

Kronprins Frederik så på fotografier af sig selv og Mary

Kronprins Frederik og Mario Testino.
Kronprins Frederik og Mario Testino.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Tonen var munter og uformel, da kronprins Frederik så på portrætter af sig selv og kronprinsesse Mary sammen med stjernefotografen Mario Testino.
- Jeg er virkelig godt tilfreds! lød det med et stort smil fra kronprins Frederik til BILLED-BLADET, efter at han havde beundret de flotte fotografier af sig selv og kronprinsesse Mary ved åbningen af udstillingen "MARIO TESTINO - NO LIMITS". Det var fotografen Mario Testino selv, der modtog kronprins Frederik, da kronprinsen trådte ind i udstillingslokalerne i Kunstforeningen GL STRAND i indre København. Det havde faktisk været planen, at pressen kun måtte være med, når kronprins Frederik kiggede på Testinos ikoniske modefotografier på første etage. Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev! Men Testino tog friskt og spontant kronprins Frederik med op på anden etage, hvor fotografierne af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary hænger. Og her kunne kronprins Frederik så for første gang se de tre billeder i stor størrelse, hvilket tydeligvis vakte begejstring hos ham. Den verdenskendte mode- og portrætfotograf Mario Testino havde allerede aftenen før været til den store modemiddag på Amalienborg hos kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Det er første gang, at Mario Testino udstiller i Danmark. SE BILLEDERNE: Se kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks hjem

Kronprins Frederik ser legendariske Diana-billeder

Billederne af kronprinsparret blev taget på Amalienborg tilbage i 2013, men har aldrig tidligere været offentliggjort. På samme etage som fotografierne af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, hænger også portrætter af britiske prins Charles og hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Catherine, det hollandske kongepar Willem-Alexander og Maxima og det norske kronprinsepar. Også Testinos mest berømte billeder, som han tog af prinsesse Diana kan ses på samme etage. Udover kronprins Frederik og Mario Testino var også en lang, række kendte personligheder mødt op til arrangementet.

Læs mere om: