9. nov. 2015
Af Henrik Salling

Kronprins Frederik til møder i IOC

IOC-medlem kronprins Frederik til OL i London i 2012.
IOC-medlem kronprins Frederik til OL i London i 2012.
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
Sporten står kronprins Frederiks hjerte meget nært, og i disse dage besøger han som IOC-medlem Lausanne.

I dag og de kommende to dage, er kronprins Frederik igen trukket i arbejds-jakkesættet, når han som medlem af IOC deltager i olympiske møder i hovedkvarteret i Lausanne. Det er IOC Sport and Active Society Commission, som holder møderne. For Frederik er disse møder en kærkommen lejlighed til at gøre sin indflydelse gældende.

Kronprinsen har siden han var ganske ung vist sig som en habil sportsmand. Og selv om han næppe ville kalde sig selv for en ung mand i en alder af 47, kan han stadig måle sig med sine yngre kombattanter, når han stiller op i løb og andre kraftanstrengelser.

VIDEO: Seje kronprins Frederik gik sports-amok i Silkeborg

Uddeler medaljer i 2016

Derfor virkede det også som en naturlig udløber, at kronprinsen stillede op som medlem af IOC (International Olympic Committee) og blev valgt ind. Det skete i 2009.

Arbejdet i kommissionen strækker sig over måneder og år, men kulminerer hvert fjerde år i tre uger i sportens tegn. Næsten gang bliver i 2016, hvor det som bekendt er i Rio, at guld-, sølv- og bronzemedaljerne skal uddeles. Og mon ikke kronprinsen håber på, at han får lejlighed til at hænge medaljer om halsen på danske sportsudøvere.

SE BILLEDERNE: Vores sporty kronprins Frederik

Læs mere om: