11. sep. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik tog kommandoen på scenen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

På en fin dag i Øksnehallen tog kronprins Frederik kommandoen på scenen i en helt særlig sammenhæng.

Kronprins Frederik forestod med herligt overskud og højt humør overrækkelsen af Dansk Erhverv-prisen i forbindelse med Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen på Vesterbro i København.

Kronprins Frederik hyldede Radiobotics

I 2020 har prisen fokus på iværksættervirksomheder, som har leveret ekstraordinære resultater, og det har den store vinder Radiobotics, der ved hjælp af kunstigt intelligente algoritmer skal hjælpe røntgenafdelinger på hospitaler over hele verden med at analysere og fortolke røntgenbilleder hurtigere og mere præcist.

Med prisen fulgte 100.000 kr., og det hele kunne kronprins Frederik aflevere til holdet bag Radiobotics, som kom på scenen for at lade sig fotografere.

Erfarne Frederik tog kommandoen

Kronprins Frederik har en del erfaring i at blive fotograferet af BILLED-BLADET og mange andre medier, så han tog kommandoen og hjalp vinderne med at stille sig korrekt i forhold til de mange fotografer.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du se alle de nye billeder fra og læse alt om kronprinsparrets deltagelse i Flagdagen for Danmarks Udsendte, og så ser vi nærmere på tyve smukke år med Mary og Frederik.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb37-forsider.jpg

Læs mere om: