4. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik trøster skuffede cykelryttere

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Efter et kæmpe drama på cykelbanen måtte Danmarks banehold for herrer nøjes med en OL-sølvmedalje, hvilket de lige efter finalen var skuffede over. Nu bliver de trøstet af kronprins Frederik.

Det danske banecykelhold for herrer i 4000 meter holdforfølgelsesløb med Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Lasse Norman Hansen og Rasmus Lund tabte OL-finalen til Italien og fik dermed olympisk sølv.

Kronprins Frederik med trøstende ord

Selvom holdet gik efter guld, er det en flot præstation, rytterne på banen har leveret under OL, og det bliver understreget af kronprins Frederik, der trøster de skuffede danskere.

- Flot kæmpet af det danske banelandshold, der var lige ved og næsten i dagens guldduel mod Italien. Et stort tillykke med jeres sølvmedalje og tak for nogle spændende – og dramatiske - dueller på banen, lyder det fra kronprins Frederik i en royal Instagram-hilsen.

Tæt guldduel

I en ekstremt tæt guldduel førte Danmarks cykeldrenge marginalt, da de to hold kørte ud på sidste omgang, men på målstregen slog italienerne til og vandt 0,166 sekund før danskerne.

Læs mere om: