Kronprins Frederik: Vi er meget anerkendte ude i verden

Kronprins Frederik sammen med vinder Morten Grønning Nielsen samt Christian Bason, CEO for Dansk Design Center (tv) og Morten Grøn, CEO for Design denmark (th).

Kronprins Frederik sammen med vinder Morten Grønning Nielsen samt Christian Bason, CEO for Dansk Design Center (tv) og Morten Grøn, CEO for Design denmark (th).

Foto: Agnete Schlichtkrull
Der var rosende ord fra kronprins Frederik om dansk design, da han deltog i uddelingen af prisen Danish Design Award i Industriens Hus.
Kronprins Frederik havde torsdag aften fuld fokus på nye trends, da han som protektor for Dansk Design Center stod for overrækkelsen af prisen Danish Design Award i Industriens Hus i indre København. 
 
 
Under det prestigefyldte arrangement med middag blev der uddelt priser i hele 15 kategorier, og kronprins Frederik fik også mulighed for at møde vinderne.
 
Efter den tre timer lange prisuddeling var det en veloplagt kronprins Frederik, som forlod den imponerende bygning ved Rådhuspladsen.
 

Kronprins Frederik hædrede dansk design

 
Kronprins Frederik var glad for at kunne være med til at hædre dansk kvalitetsdesign.  
 
 
- Der er jo fremtid i det. Og fremtiden er funderet i fortiden, fordi vi har en god tradition med design i Danmark, og det er vi stolte af. Vi havde en udlænding fra Shanghai (Richard Hsu, medstifter og kreativ direktør, Pan-Asia Network, red.) til at fortælle os, at vi er meget efterspurgte og meget anerkendte ude i den store verden. Det tænker vi ikke så meget over, fordi vi lever i det, og det er en selvfølge for os - på den gode måde, sagde kronprins Frederik til BILLED-BLADET. 
 
 
"Danish Design Award" er et samarbejde mellem Dansk Design Center og brancheorganisationen Design Denmark.
 
Formålet med Danish Design Award er at demonstrere værdien og effekten af design samt at inspirere og stimulere brugen af design og designtænkning i virksomheder såvel som i samfundet. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden