19. mar. 2016
Af Lene Skriver Bak

Kronprins Haakon hurtigere end kronprins Frederik

Kronprins Frederik og kronprins Haakon havde overskud til pjat i startområdet.
Kronprins Frederik og kronprins Haakon havde overskud til pjat i startområdet.
Foto: Geir Olsen / Birken
Det blev den norske kronprins Haakon, der trak sig sejrrigt ud af duellen på ski mod danske kronprins Frederik.

Ved det traditionsrige Birkebeiner-skiløb i Norge stillede både kronprins Haakon og kronprins Frederik til start.

Og det blev sjovest for Haakon, der sikrede sig håneretten i kronprins-sammenhæng, da han kom i mål i tiden 4 timer, 10 minutter og 10 sekunder.

Kronprins Haakon havde da også den fordel, at han havde prøvet løbet tidligere. Føret var tungt i år, og derfor var kronprinsen ikke så hurtig som tidligere.

VIDEO: Driblekongen kronprins Frederik viste lækkerier på fodboldbanen i Qatar

Kronprins Frederik faldt for tidsgrænsen

Vores egen kronprins Frederik, der stillede op i kategorien for mænd mellem 44 og 49, kom ikke i mål inden gruppens tidsgrænse var nået. Skulle det være lykkedes, skulle kronprinsen havde passeret målstregen inden tiden viste 3.55.50.

Den gik ikke for kronprins Frederik, der sluttede i tiden 5.05.05.

VIND ABONNEMENT PÅ BILLED-BLADET
Deltag i afstemningen om kunstnerballets flotteste kjole og deltag samtidigt i udlodningen om 1 årsabonnement på BILLED-BLADET. Klik her og deltag GRATIS i afstemningen!

Heller ikke kronprins Haakon nåede ind inden tidsgrænsen var overskredet, der skulle have klaret den 54 kilometer lange tur på maksimalt 3.54.02, som var sat som maksgrænse for mænd mellem 40 og 44 år.

Om man klarer den inden for tidsgrænsen afgør, om man får det såkaldte mærke eller ej, når man kommer i mål. Det lykkedes altså ikke for nogle af kronprinsene denne gang.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Læs mere om: