Kronprinsesse Mary er landet i Burkina Faso

Kronprinsesse Mary i Burkina Faso.

Kronprinsesse Mary i Burkina Faso.

Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
Sammen med udenrigsminister Kristian Jensen har kronprinsesse Mary onsdag morgen taget hul på en arbejdstur til Vestafrika.

Kronprinsesse Mary landede sent tirsdag aften i det vestafrikanske land Burkina Faso, hvor hun sammen med udenrigsminister Kristian Jensen onsdag morgen tog hul på et stramt arbejdsprogram udenfor hovedstaden Ouagadougou.

Besøget har fokus på kvinders rettigheder og forhold generelt, og kronprinsesse Mary kom i en landsby i Kaya-området helt tæt på unge mødre og små babyer.

I samtaler med de lokale kvinder kunne Mary og minister Kristian Jensen høre, hvor vanskelige forhold, fødsler finder sted under.

VIDEO: Kronprinsesse Mary til fed skolefest på Vesterbro

Flere end fem børn per kvinde

Kvinder i Burkina Faso føder i gennemsnit 5,7 børn, så da kronprinsessen fortalte om sine fire børn, var det ikke et antal, der imponerede.

Og da Mary fortalte, at en dansk kvinde gennemsnitligt føder 1,7 barn, overraskede det bestemt kvinderne i landsbyen.

I løbet af besøget stillede ministeren og Mary mange spørgsmål om lægelige forhold og indstilling til brug af prævention, så kvinder selv kan bestemme hvor mange børn, de får. 

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden