6. jun. 2022
Af Malan Joensen

Kronprinsesse Mary fortæller: Børnene fyrede den af

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Marys deltagelse i Royal Run starter i Kolding, hvor hun løber One Mile.

Kronprinsesse Mary har været ude på One Mile-ruten gennem Koldings smukke gader og Koldinghus, hvor hun blandt andre løb sammen med børn fra Julemærkehjemmene, som hun tog sig godt tid til at lykønske med præstationen, da de kom over målstregen.

Kronprinsessen stillede også op til flere selfies med glade, royale fans.

Tv-vært Puk Elgård og andre fra pressen har ifølge TV 2 fået en snak med kronprinsessen efter løbet:

- Det var stor fornøjelse, og der var rigtig mange glade og opbakkende mennesker på sidelinjen. Det var en flot tur rundt i byen, børnene fyrede den af, og mange gav en kommentar med på vejen. Det var en stor glæde, fortæller Mary.

Kronprinsessen fortæller også om den hyggelige snak, hun havde med børnene fra Julemærkehjemmene inden løbets start:

- Vi talte om, at man skal huske at trække vejret helt ned i maven og ikke komme for hurtigt igang efter starten, fortalte Mary og tilføjede, at de var gode til at støtte hinanden, når de skulle op af bakkerne i Koldings kuperede bymidte.

Senere på dagen skal kronprinsesse Mary løbe fem kilometer i Næstved.

Læs mere om: