Kronprinsesse Mary hånd i hånd med levende legende i Etiopien

Foto: Hanne Juul i Etiopien
I Etiopiens hovedstad var kronprinsesse Mary gæst hos den 91-årige australske læge dr. Catherine Hamlin, der viste sin tidligere landsmand rundt på sit berømte hospital i Addis Ababa.

Kronprinsesse Mary fik en drøm opfyldt, da hun mødte den australske læge dr. Catherine Hamlin i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

Hamlin er en levende legende og er på trods af sin høje alder, 91, stadig en markant person i den etiopiske sundhedssektor.

Tydelig begejstring

Kronprinsessen besøgte Hamlins særlige kvindehospital, der behandler unge kvinder med den frygtelige fistula-lidelse – en følge af for tidlig og for kompliceret graviditet og ofte også et problem knyttet til omskæring.

Catherine Hamlin var begejstret for at møde sin tidligere landsmand, som altså nu er dansk kronprinsesse.

Også for Mary var det virkelig stort at møde den 91-årige kvinde, der sammen med sin mand kom til Etiopien i 1959. I 1975 lykkedes det dem at få åbnet Addis Ababa Fistula Hospital.

SE BILLEDET: Kronprinsesse Mary dansede med voldsramte kvinder

Holdt den aldrende læge i hånden 

I 1993 mistede Catherine desværre sin mand Reg og drev derefter hospitalet videre på egen hånd.

I løbet af besøget på hospitalet fik kronprinsessen en rundvisning og fik talt med flere patienter.

På vej op og ned ad trapper på hospitalet holdt kronprinsessen omsorgsfuldt den ældre læge i hånden.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden