Kronprinsesse Mary i forrygende selskab til kæmpe fest

Kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary

Foto: Lars H. Laursen
På en skøn aften i Cirkusbygningen nød kronprinsesse Mary at være i selskab med en perlerække af farverige stjerner. Mary leverede virkelig varen i Rainbow Awards--showet, der blev vist på tv fredag aften.

Kronprinsesse Mary var med respekt for corona-restriktionerne til kæmpe fest forleden i København i anledning af Danish Rainbow Awards.

Her var Mary i rigtig godt selskab hele aftenen.

Mary ankom til festen med veninde

Først og fremmest ankom kronprinsessen til Cirkusbygningen sammen med sin veninde og privatsekretær Christine Pi Hansen som så mange gange før.

Men der var bestemt også mange andre fantastiske mennesker at hygge sig med på den store aften med fokus på LGBT+-miljøet.

Kronprinsessen og stjernerne

Indenfor ved scenen sad kronprinsessen ved et godt bord, og omkring hende ved VIP-bordene var Mary i selskab med blandt andre Linse Kessler og minister Mogens Jensen.

Linse Kessler
Foto: Lars H. Laursen

Linse Kessler

Også Jakob Fauerby, brødrene Andreas og Sebastian Jessen, Lene NystrømLina Rafn, Lars Høgh og mange, mange andre fine navne var i salen i VIP-zonen.

Stemningen var helt fantastisk, og på scenen kunne kronprinsessen nyde værtsparret Ibi Støving og Abdel Aziz Mahmoud.

Andreas og Sebastian Jessen
Foto: Lars H. Laursen

Andreas og Sebastian Jessen

Kronprinsessen på scenen

Mary var selv på scenen, og det var for at overrække årets ærespris til den 96-årige Doris Pollas.

– I en tid, hvor man bestemt ikke kunne være åben om sin seksualitet eller kønsidentitet, gik Doris Pollas forrest. Som en af de første. Det organisatoriske arbejde er ikke altid sexet. Men det er fundamentet, der har resulteret i, at Danmark er foregangsland for ligestilling, lød det fra kronprinsesse Mary.

Det blev en helt vidunderlig aften i Cirkusbygningen, hvor kronprinsesse Mary virkelig nød at være i selskab med en perlerække af farverige stjerner.

På skærmen fredag aften

Mary og de andre kendte ansigter var i aktion, da TV2 Zulu klokken 21.45 tog hul på Danish Rainbow Awards-showet, som bød på alt, hvad hjertet kan begære af underholdning med dybde.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden