Kronprinsesse Mary i gavehumør

Kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary

Foto: Hanne Juul
For kronprinsesse Mary er der noget at glæde sig til sidst på måneden.

Kronprinsesse Mary vil med sikkerhed være i herligt gavehumør, når hun onsdag den 30. september forestår uddelingen af Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningspris 2020.

Kronprinsesse Mary i ministeriet

Det sker ved en begivenhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet i København.

Undervisningsprisen bliver uddelt for første gang i 2020 til syv inspirerende og engagerede undervisere på videregående uddannelser.

Corona har givet udfordringer

Prisen, som Mary overrækker, hylder de gode undervisere og skal være med til at skabe opmærksomhed om inspirerende, inddragende og nytænkende undervisere, som har stor betydning for de studerende og for måden, man lærer på.

Dette er vigtigere end nogensinde, efter corona-problemerne har gjort dagligdagen i undervisningslokalerne mere udfordrende end tidligere.

Mary klar med en halv million

Kronprinsessen overrækker med prisen et beløb på 500.000 kroner, heraf en personlig hæderspris på 200.000 kroner og 300.000 kroner, som skal bruges på udviklingsaktiviteter, der skaber et godt og engagerende undervisningsmiljø.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET får du alle de nye billeder fra og kan læse alt om kronprinsesse Marys hemmelige debut som dressurrytter.

Prinsesse Isabella var med sin mor, og hun havde en vigtig rolle på den store dag.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden