Kronprinsesse Mary i ny bog: Dette er vigtigt for mig som mor

Kronprinsesse Mary.

Kronprinsesse Mary.

Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary fortæller i ny stor jubilæumsbog, hvad der var vigtigt for hende under graviditet og fødsel.

Kronprinsesse Mary har som protektor skrevet forordet til en flot ny jubilæumsbog fra Maternity Foundation, der udkommer hos Gyldendal den 10. december.

Bogen "Det må ikke koste liv at give liv" bliver udgivet i anledning af, at organisationen fylder 15 år og handler om Maternity Foundations udvikling fra en lille dansk organisation til en international, digital frontløber i kamp for kvinders sundhed.

Vigtigt og betryggende

I forordet skriver kronprinsesse Mary, at alle kvinder, uanset hvor de bor, har ret til en sikker graviditet og fødsel.

Derefter kommer hun ind på, hvad der betød meget for hende, de gange hun var gravid og fødte.  

"Som mor ved jeg selv, hvor vigtigt og betryggende det er at have en jordemoder og andet sundhedspersonale, deres viden og støtte ved sin side under både graviditet og fødsel. Men jeg er også smertelig bevidst om, at det langtfra er virkeligheden for kvinder i store dele af verden, lyder det fra kronprinsessen, der understreger, hvor slemt det står til med trist fakta om, at 800 kvinder og 14.000 spædbørn hver dag mister livet i forbindelse med graviditet og fødsel. 

En stor dødelighed, der, ifølge kronprinsessen, vil kunne nedbringes med den rette hjælp. 

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemtKlik og læs hvordan!

Engageret i sagen

Og netop Maternity Foundation arbejder for at hjælpe kvinder til mere sikre graviditeter og fødsler, blandt andet med deres Safe Delivery App, som er et uddannelses- og arbejdsredskab for sundhedsmedarbejdere i hele verden, der hjælper dem til bedre at håndtere fødselskomplikationer og dermed redde liv.  

Kronprinsesse Mary har været en meget engageret og aktiv protektor for Maternity Foundation i ti år.

Bogen skrevet af Kirsten Weiss kommer til salg i boghandlere landet over fra på torsdag, og for hver solgt bog doneres 100 kroner til Maternity Foundations arbejde.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden