29. aug. 2019
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary i smart kjole fra H&M

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/marytop_0.jpg
Foto: Birger Storm
Kronprinsesse Mary så under to kongelige opgaver helt vidunderlig ud i en flot kjole fra H&M med et helt særligt budskab.

Under mandagens arrangementer så kronprinsesse Mary elegant ud en florlet sommerkjole fra H&M med et helt særligt budskab, der især passede godt til den sidste af de to kongelige opgaver.

Først deltog kronprinsesse Mary som formand for Mary Fonden i en konference om en ny rapport "Bag om Fælleskabsmålingen", der giver større forståelse for de mest udsatte i samfundet.

Et bedre sted for alle

Derefter tog kronprinsesse Mary videre til Københavns Rådhus for at sætte fokus på FN's Verdensmål, der skal gøre verden til et bedre sted for alle.

Undervejs var fokus også på klima og miljø og så var det meget passende, at kronprinsesse Mary var i en chik silkekjole fra H&M's bæredygtige kollektion, H&M Conscious Exclusive 2019.

Kronprinsesse Mary har også tidligere vist sig i både udenlandsk og dansk bæredygtig design.

Kronprinsesse Mary i H&M-kjolen:

https://imgix.billedbladet.dk/20190826-bs-_73.jpg
Foto: Birger Storm

Læs reportagen fra Marys dejlige sommerdag i BILLED-BLADET nr. 35, der er på gaden torsdag 29. august.

Mere om: