Kronprinsesse Mary klar til helt speciel dag i Jylland

Mary i positive omgivelser
Onsdag den 16. januar skal kronprinsesse Mary om formiddagen deltage i indvielsen af psykiatriens nye bygninger på Aarhus Universitetshospital. Det nybyggede hospital breder sig over 50.000 m2 og har 257 sengestuer. Byggeriet rummer desuden legepladser, gårdhaver, boldbaner og aktivitetshaller. Kronprinsesse Mary skal på rundvisning i den nye bygning, hvor udvalgte kunstprojekter er integreret i arkitekturen og miljøet, hvilket skal medvirke til at skabe positive omgivelser for patienter, personale og pårørende.
Hjemlig base for syge børn
Samme dag klokken 13.15 skal kronprinsesse Mary ifølge planen en tur fra Aarhus til Hammel. I Hammel forestår Mary indvielsen af TrygFondens Familiehus på Regionshospital Hammel Neurocenter. Formålet med det nye familiehus ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter er at give indlagte børn med hjerneskade og deres familier bedre rammer under indlæggelsen. Familiehus kommer til at fungere som en hjemlig base for forældre og søskende til alvorligt syge børn, som ofte er indlagt i lang tid.