Kronprinsesse Mary lyttede til barske livshistorier

Kronprinsesse Mary.

Kronprinsesse Mary.

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Under Mary Fondens konference "Vold i hjemmet - et fælles ansvar" i Nuuk hørte kronprinsesse Mary tidligere voldsudsatte fortælle deres historie.

Der var et minuts stilhed for de voldsramte i samfundet og en stærk tale fra kronprinsesse Mary, da den store konference "Vold i hjemmet - et fælles ansvar" blev skudt i gang i den grønlandske hovedstad Nuuk.

Konferencen bliver afholdt af Mary Fonden sammen med parterne i det dansk-grønlandske samarbejde Kattunneq.

Kronprinsesse Mary blandt deltagerne 

Der var flere interessante indlæg og debatter med nogle af de 200 fagfolk fra hele Grønland, der deltog i arrangementet i Katuaq - Grønlands Kulturhus.

VIDEO: Kronprinsesse Mary: En fornøjelse at møde de grønlandske børn

Men noget af det, som gjorde allerstørst indtryk undervejs på alle, var, da Akitsinnguaq Olsen og Pilutaq Lennert åbent fortalte om deres liv med mange år i et voldshelvede.

Udsat for vold som seks-årig

Mens Akitsinnguaq Olsen levede i et voldeligt parforhold i 27 år, blev Pilutaq Lennert udsat for vold fra han var bare seks år.

Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Begge var så hårdt ramt, at de var tæt på at dø.

Vil bryde volden

I dag er de heldigvis ude af de voldelige rammer og deltog i konferencen for at give deres bud på, hvordan voldsspiralen kan brydes. 

SE BILLEDERNE: Dejlige kronprinsesse Mary i Grønland

Kronprinsesse Mary fortsætter tirsdag sit program med at sætte fokus på vold i Grønland med en lang række arrangementer og møder. 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden