3. dec. 2015
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik: Australien glæder sig

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Der venter kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt børnene Christian, Isabella, Josephine og Vincent en varm velkomst, når de lander i Australien.
Det bliver noget helt særligt for kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent at komme til Australien for at nyde julemåneden.

Tasmanerne glæder sig

På kronprinsessens fødeø Tasmanien glæder man sig til at tage imod kronprinsparrets familie, som på alle måder kan vente sig en varm velkomst. For det første er der helt sommerligt på Tasmanien i disse dage, hvor temperaturerne når op på 25 grader, når solen får mulighed for at skinne fra en skyfri himmel, og for det andet er de lokale meget spændte på det royale december-besøg.

Australske trampolin-piger jublede

For nylig var BILLED-BLADET med kronprins Frederik til trampolin-VM i Odense. Her mødte vi det australske trampolin-landshold og fik en god snak med fire af atleterne, som kommer fra byen Hobart på Tasmanien. De havde for længst hørt, at Mary og hendes familie kommer til øen, og de glædede sig vildt til at se de kongelige i Hobart og omegn. De håbede meget på at støde på dem i byen eller på stranden i løbet af december. Da kronprinsen ankom til Odense-hallen, hvor trampolin-VM blev afviklet, kastede de australske udøvere sig over ham, og et par af dem lavede selfies med deres kongelige idol.

Hygge på stranden

Også i den tasmanske presse har der været skriverier om, at man håber på at kunne give kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres børn en sommervarm velkomst. I avisen The Mercury kan man således læse, at man glæder sig til de royales juleferie, og at man vil gøre alt for, at de danske gæster i fred og ro kan hygge sig i områder som Salamanca og Sandy Bay, hvor der er smukke strande. SE BILLEDERNE: Kronprinsparret elsker Australien

Marys universitetskammerat byder velkommen

En af Tasmaniens toppolitikere, Will Hodgman, der gik på UTAS-universitetet sammmen med kronprinsessen, siger til The Mercury, at han er sikker på, at Mary og familien vil få slappet godt af i løbet af deres ferie. – Vi vil sørge for, at de bliver modtaget med åbne arme, og forhåbentlig kan vi sørge for, at de får mulighed for at slappe af og nyde vores skønne stat, siger Hodgman. VIDEO: Kronprinsesse Mary tænder juletræet

Læs mere om: