Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik mødte bayersk prinsesse

Kronprinsparrets møde med blomsterpigen Mette-Marie i München var en fin oplevelse.

Kronprinsparrets møde med blomsterpigen Mette-Marie i München var en fin oplevelse.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsparret deltog i en herlig formiddagsfest i München. I den forbindelse mødte de charmerende dansk-bayerske Mette-Marie.

Kronprinsparret deltog torsdag formiddag i Münchens Løwenbraukeller i åbningsceremonien af erhvervsdelegationens program med 450 danske og tyske gæster herunder virksomhedsledere og beslutningstagere.

Ved arrangementet var der blandt andet taler ved handels- og udviklingsministeren Mogens Jensen og en repræsentant fra Münchens bystyre.

Højdepunktet var dog, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev modtaget af blomsterpigen Mette-Marie på syv år.

Blomsterpigen nejede for kronprinsesse Mary 

Hun lignede i traditionel sydtysk kjole og med fint flettet hår en lille bayersk prinsesse.

Mette-Marie nejede og gav Mary blomster og herefter poserede de kongelige og dansk-bayerske Mette-Marie for de mange fremmødte fotografer.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik satte pris på den varme og charmerende velkomst og roste Mette-Marie, før de gik indenfor til første punkt på den sidste af tre arbejdsdage for den danske erhvervsdelegation anført af det royale powerpar.

SE VIDEOEN: Kronprins Frederik overraskede kronprinsesse Mary med tysk tale 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden