Kronprinsesse Mary og Mikkel Hansen på banen i bedste sendetid

Foto: Keld Navntoft
Håndboldstjernen Mikkel Hansen kan i denne tid opleves på TV, som viser alle Danmarks kampe ved EM i Polen. I aften på TV 2 klokken 21.25 går Mikkel dog på banen med kronprinsesse Mary i dokumentarprogrammet "Mary og Mikkel mod mobning".
Kronprinsesse Mary og håndboldstjernen Mikkel Hansen har forenet deres kræfter og samarbejder om at komme mobning til livs.
Det sker på tværs af deres egne initiativer, Mary Fonden og Mikkel Hansens MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.
 

To store profiler

I aften, tirsdag 19. januar klokken 21.25, blænder TV 2 op for dokumentaren ”Mary og Mikkel mod mobning”, som indeholder både ord og billeder om og fra samarbejdet, som de to store profiler har sat gang i.
 

Skal testes til sommer

Mary Fonden og MH24 vil involvere andre samarbejdspartnere i udviklingen af projektet, herunder Red Barnet, og planen er på længere sigt at udvikle et konkret trivselsprogram, som kan testes i sommeren 2016 og tilbydes sportsklubber i løbet af efteråret.
 
 

Gang i noget godt

Snakken om et eventuelt samarbejde mellem kronprinsessen og håndboldstjernen indledtes i foråret 2015, og hurtigt stod det klart, at der var gang i noget godt. TV 2 har fulgt hele processen og har været med på sidelinjen til bestyrelsesmøder, til kronprinsessens konferencer mod mobning og til Mikkel Hansens særlige arrangementer for børn.
Både kronprinsessen og Mikkel Hansen har også udtalt sig om deres samarbejde til TV 2-Sportens Thomas Kristensen.
 
Foto: Birger Storm
 
 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden