9. sep. 2021
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary overvejer karriereskift: Fik alle til at grine

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary fik alle til at grine med sjov kommentar under gallafest.

Det blev på alle måder en underholdende aften, da kronprinsesse Mary på sidstedagen af sit officielle besøg i Milano i Italien var til gallafest.

Her blev hun inden den store middag vist rundt af aftenens vært Rossana Orlandi i sit eventyrlige og eksklusive galleri.

Undervejs fik en cool og afslappet kronprinsesse Mary alle til at grine, da hun med et glimt i øjet afslørede et muligt karriereskift.

Se den sjove video med en kronprinsesse Mary i topform øverst i artiklen

Ny karriere

Rossana Orlandi spurgte nemlig under rundvisningen Mary, om hun ville prøve at sidde på en af designerstolene.

Til det svarede kronprinsessen, at hun havde siddet på så mange stole under sit besøg i Milano, at hun nu er klar til at blive "international stoletester".

To dage langt besøg

Kronprinsesse Mary besøgte tirsdag og onsdag Milan Design Week, der er verdens største møbel- og designbegivenhed.

Her mødte hun danske udstillere og fik fremvist danske bæredygtighedsprojekter og produkter.

Stærkt samarbejde

Formålet med besøget var at sætte fokus på danske traditioner inden for de kreative fag og samtidig fremme kendskabet til danske arkitektur- og designvirksomheders fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi samt til danske grønne kompetencer.

Den danske udstilling på Milan Design Week er blevet til i et samarbejde mellem den kongelige danske ambassade i Italien, Dansk Industri, Creative Denmark, Dansk Arkitektur Center, Realdania, VisitDenmark og de deltagende danske virksomheder.

Læs mere om: