26. okt. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary på hemmeligt besøg til Mali

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse besøger de danske soldater i Mali.
Foto: Anders Fridberg
Kronprinsesse Mary besøgte det afrikanske land Mali for at sætte fokus på kvinders rettigheder og for at besøge de danske soldater.

I to dage har kronprinsesse Mary sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs været på besøg i det afrikanske land Mali. Besøget har været holdt hemmeligt af sikkerhedsmæssige årsager, og det fandt sted umiddelbart efter aflysningen af Mary og ministerens arbejdsbesøg til Senegal, som er naboland til Mali. Senegal-turen blev aflyst efter terrortruslen i landet var blevet forhøjet.

Mary til møde med Malis præsidentfrue

Under sit besøg i Mali satte kronprinsesse Mary sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs fokus på kvinders rettigheder.

Særligt familieplanlægning og børneægteskaber var i fokus, da kronprinsessen og udviklingsministeren sammen med Malis præsidentfrue Keita Aminata Maiga og en række lokale ministre deltog i et UNFPA-event.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary i Mali.
Foto: Anders Fridberg

Mødtes med venner

Desuden var det for kronprinsessen også af stor vigtighed at få besøgt de udsendte danske soldater under FN's fredsbevarende mission MINUSMA.

Mary og Ulla Tørnæs kiggede indenfor i den danske Camp Bifrost-lejr, og havde en hyggelig dag med de mange danske soldater. Mary blev blandt andet inviteret indenfor i et Herkules Transportfly, der er en vigtig del af Danmarks bidrag til FN's fredsbevarende mission.

I løbet af dagen satte kronprinsessen sig også ned og spiste mad med de 12 udsendte fra Hjemmeværnet, som Mary selv er en del af. Kronprinsessen har i Hjemmeværnet rang af Premierløjtnant.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary besøger danske soldater i Mali.
Foto: Anders Fridberg

Læs mere om: