Kronprinsesse Mary på sygebesøg inden afrejse til Australien

Kronprinsesse Mary.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
På den allerførste dag i december besøger kronprinsesse Mary Børnehuset SIV i Farum. Et vigtigt besøg for kronprinsessen og et besøg, der nok vil gøre indtryk på børn og voksne i SIV-huset. Børnehuset vandt Kræftens Bekæmpelses Hæderspris, og i den forbindelse bad kronprinsessen om at få lov til at komme på besøg for at se nærmere på det særlige hus.
Dagligdagen i huset
Kronprinsesse Mary skal under sit besøg hilse på lederen af SIV Sussi Olsen, pædagogerne og på stedets mange syge børn. I den forbindelse vil kronprinsessen gerne høre mere om, hvordan SIV fungerer i dagligdagen.
Mary skal møde børn med hjertefejl og leukæmi
Børnehuset SIV er en institution for alvorligt syge børn og deres familier. Husets børn har mange forskellige sygdomme. De mest almindelige er alvorlige hjertefejl, leukæmi, andre cancerformer og svære immundefekter. Familierne til alvorligt syge børn er ofte nødt til at leve isoleret på grund af et lavt immunforsvar, hvilket kan være meget ensomt.
Leg og samvær
I børnehuset ønsker man at give de berørte familier mulighed for at omgås andre i dagligdagen, og i særdeleshed vil man gerne gøre så meget som muligt for at hjælpe det syge barn med at udvikle sociale kompetencer via leg og samvær med andre børn. Det er især noget af dette arbejde, som kronprinsessen vil få mulighed for at se nærmere på i løbet af sit besøg.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Besøget i børnehuset er det sidste punkt i kronprinsesse Marys officielle kalender, inden hun drager til Australien på juleferie med kronprins Frederik og børnene, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent.
SE BILLEDERNE: Kom helt tæt på kronprinsesse Marys frisurer






























GALLERI: Kronprinsesse Marys mange frisurer 2014
Fra forsiden