28. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary ser frem til mexicansk møde

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
For kronprinsesse Mary byder mandag eftermiddag på et vigtigt møde med udgangspunkt i Mexico City. Mary deltager i en virtuel åbning af internationalt møde.

Kronprinsesse Mary kan mandag eftermiddag glæde sig til at deltage som taler i et internationalt topmøde, der strækker sig over den første halvdel af 2021, og som indledes i Mexico City mandag den 29. marts.

Kronprinsesse Mary taler til stort publikum

Temaet er ligestilling mellem kønnene og dermed menneskerettigheder.

Kronprinsesse Mary skal tale i Generation Equality Forum Mexicos virtuelle åbningspanel om "Women's Transformative Leadership for Gender Equality".

Det drejer sig om et møde, der har deltagere fra hele verden, og UN Women er sammen med Frankrig og Mexico med til at skabe rammerne om topmødet, som på nuværende tidspunkt overvejende afvikles digitalt på grund af corona-situationen.

Vigtig fejring

Det er en mulighed for at fejre aktivisme til fordel for kvinders rettigheder og ungdommens kamp for at opnå ændringer i mandsdominerede samfund.

I Mexico er der kickoff på den store mødeaktivitet fra 29. marts til 31. marts, og det hele kulminerer i Paris i Frankrig fra den 30. juni til den 2. juli 2021.

Læs mere om: