8. okt. 2021
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary ser fremad efter svære udfordringer

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary spredte optimisme i en stærk tale, som hun holdt ved et stort mode-topmøde.

En super chik kronprinsesse Mary holdt som protektor for Global Fashion Agenda torsdag en stærk åbningstale ved det digitale topmøde CFS+, hvor der var fokus på bæredygtig mode.

I sin tale fremhævede kronprinsessen, hvor hårdt ramt mode- og tekstilbranchen var i starten af 2020, hvor den nærmest kollapsede.

Bedre fremtid

Derefter spredte kronprinsesse Mary optimisme ved at kigge fremad mod bedre tider.

- Men krisen har også skabt muligheder for nye partnerskaber og en ny tankegang og vigtigst af alt, hvordan industrien kan blive ved med at gå efter en mere robust, bæredygtig og mennesefokuseret fremtid, lød det blandt andet fra kronprinsesse Mary i talen.

Store ændringer

CFS+ er en digital videreførelse af Copenhagen Fashion Summit, der første gang blev afholdt i 2009.

Som følge af situationen med COVID-19 blev topmødet sidste år omdannet til det digitale event CFS+.

Fornemme repræsentanter

Kronprinsessen, der er protektor for både Copenhagen Fashion Summit og Global Fashion Agenda, har siden 2009 deltaget i alle Copenhagen Fashion Summit/CFS+.⁣

I år afvikles CFS+ i dagene den 7.-8. oktober og samler nøgleinteressenter fra hele den globale modeindustri, eksperter, NGOer, medier og politikere for at diskutere bæredygtige løsninger inden for modeindustrien.

Topmødet omfatter blandt andet det digitale Innovation Forum, hvor man kan møde flere end 40 førende leverandører inden for bæredygtige løsninger.⁣

Læs mere om: