26. feb. 2018
Af af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary støtter op om vigtig sag

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary er som formand for Mary Fonden med til at sætte fokus på unges kropsidealer.
Et af tidens store emner er unge og deres til tider svære forhold til deres krop. Mandag satte ligestillingsminister Karen Ellemann, Sex & Samfund og Mary Fonden, som kronprinsesse Mary er formand for, fokus på det vigtige område ved et stort arrangement på Vesterbro i København.

Kronprinsesse Mary i sorg

Kronprinsesse Mary skulle have deltaget i arrangementet, men grundet hofsorgen, der varer til og med den 14. marts, deltog kronprinsesse Mary ikke. Til gengæld var direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard, tilstede, da Mediekonkurrencen for skoler 2018 blev skudt i gang sammen med en 8. klasse på Vesterbro Ny Skole og JP/Politiken.

Mange deltagere

Årets tema er ”Elsk dig selv - krop og idealer” og hele 500 6.-10. klasser landet over deltager i de næste fire uger i konkurrencen. Når Mediekonkurrencen løber af stablen fra uge 9 – 12, skal eleverne gennem research og formidling blandt andet at forholde sig kritisk til deres egne idealer.

Vigtigt at turde være sig selv

”Som vi har set i dag, giver Mediekonkurrencen eleverne en god ramme for at sætte ord på tanker og oplevelser, som ellers kan være svære at tale om. Vi håber, at temaet kan give eleverne en oplevelse af, at det er vigtigt og modigt at turde at være sig selv, og at idealer ikke er noget, man skal efterleve, men noget man kan lade sig inspirere af,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden. Partnerne bag Mediekonkurrencen 2018 er Sex & Samfund, Mary Fonden, Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet og JP/Politikens Hus. Ole Kirk’s Fond støtter konkurrencen. Ligestillingsminister Karen Ellemann og Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, taler med elever på Vesterbro Ny Skole:
https://imgix.billedbladet.dk/billede1_0.jpg
Foto: Steen Brogaard/Mary Fonden
Foto: Steen Brogaard/Mary Fonden

Læs mere om: