19. maj. 2022
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary til prisfest: Bar hun en privat gave?

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary var gennemført stilfuld, da hun onsdag eftermiddag overrakte priser ved Womenomics Nordic Business Conference. Om halsen glimtede en sød og personlig detalje.

Kronprinsesse Mary var gennemført chik og bar flotte detaljer, da hun onsdag eftermiddag overrakte dette års priser på Womenomics Nordic Business Conference, der blev afholdt i Hotel Villa Copenhagen.

Ved konferencen mødtes en række topledere fra ind- og udland samt førende diversitetseksperter og politikere for at debattere de nyeste statistikker, tendenser og løsninger på diversitets- og ligestillingsområdet samt konkrete cases fra erhvervslivet.

Fin detalje

På den festlige dag så kronprinsesse Mary skøn ud i en ny blomstret kjole, der ifølge UFOnomore, er fra Ba&Sh.

Dertil bar hun sine tårnhøje Gianvito Rossi pumps og en Chanel clutch.

https://imgix.billedbladet.dk/_han6652.jpg
Foto: Hanne Juul

Super fin detalje

Men især de gyldne smykker, som kronprinsessen bar, vakte opsigt.

Udover en ny 18 karat guldkæde kaldet Vega Relief fra Dulong Fine Jewelry, skinnede nemlig også en halskæde med et flot M prydet med en enkelt funklende diamant om halsen.

https://imgix.billedbladet.dk/_han6739.jpgjj_.jpg
Foto: Hanne Juul

M, der er Marys begyndelsesbogstav og måske M for mor, nu hvor der lige har været mors dag.

Så vedhænget er måske en mors dags-gave eller en gave, kronprinsesse fik i 50-års gave i februar.

Læs mere om: