13. jan. 2022
Af Lene Skriver Bak

Kronprinsesse Victoria: Det beundrer jeg dronning Margrethe for

Kronprinsesse Victoria. Indsat: Dronning Margrethe.
Kronprinsesse Victoria. Indsat: Dronning Margrethe.
Arkivfoto: Peter Grosen og Birger Storm
Kronprinsesse Victoria beundrer sin fars kusine, dronning Margrethe.

Kronprinsesse Victoria skal en dag arve den svenske trone efter sin far og indtræde i rækken af regerende dronninger.

Et sted, hun kan hente inspiration og få gode råd, er hos sin fars kusine, dronning Margrethe.

- Jeg har stor respekt for, hvordan hun har håndteret alle disse år i en så udsat position, og hvordan hun har været så engageret og belæst og kyndig i samfundsdebatter. Hun er en utrolig klog person, men hun hviler i det på en ydmyg måde, og så har hun forstået at værne om det, der har været vigtigt for hende selv – ikke mindst når det handler om kunsten. Det er inspirerende, fortæller kronprinsesse Victoria i bogen "Monark og menneske" af Thomas Larsen.

Den kommende svenske dronning lægger ikke skjul på, at hun er en stor beundrer af den danske monark.

- Når jeg tænker på dronning Margrethe, træder hendes kreative og kunstneriske person tydeligt frem for mig. Jeg beundrer hende for, at hun som dronning er lykkedes med at udvikle kunst og har fundet tid til at fungere som kunstner, siger Victoria i bogen og uddyber:

- Det er jo ikke alene maleriet. Hun har også lavet fantastiske kreationer til teatret. Det er interessant, at hun er så moderne og tør gøre det, også når det er klassiske stykker, hvor folk har en mening om, hvordan ting bør se ud. Hun er modig og tør udfordre.

Læs mere om: