17. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsfamilien har nydt dejlige dage: Det skal der ske nu

Prinsesse Isabella, kronprinsesse Mary og prinsesse Josephine
Prinsesse Isabella, kronprinsesse Mary og prinsesse Josephine
Foto: Hanne Juul
Det har været en forrygende påskeferie for kronprinsfamilien, der blandt andet har været i Aarhus for at fejre dronningens fødselsdag. Nu er der nye dejlige begivenheder i vente.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres fire børn har haft en skøn påskeferie, der blandt andet har budt på dronning Margrethes 82-års fødselsdag i Aarhus på Marselisborg.

Efter påsken er der rigtig meget nyt godt at glæde sig til for hele kronprinsfamilien.

Isabella skal fejres

Prinsesse Isabella skal på torsdag den 21. april fejres i anledning af sin 15-års fødselsdag, og kronprinsesse Mary har en rigtig spændende arbejdsopgave dagen efter i Roskilde.

Mary skal til Roskilde

Fredag den 22. april skal Mary deltage som protektor i den officielle åbning af Forskningens Døgn 2022.

Det sker på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Frederik til festsymposium

Samme dag om morgenen skal kronprins Frederik deltage i August Krogh Festsymposium hos Novo Nordisk Fonden i Hellerup i det nordlige København.

Kronprins Frederik, prins Vincent og prins Christian
Kronprins Frederik, prins Vincent og prins Christian
Foto: Hanne Juul

Konfirmation i slotskirken

Og så er det på lørdag den 30. april, at hele den kongelige familie samles til en stor dag i Fredensborg, hvor prinsesse Isabella skal konfirmeres i slotskirken.

Læs mere om: