26. jan. 2015
Af Juliane Olsen
Kronprinsparret gæster Danmarks Indsamling 2015
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Lars Horn
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kigger forbi, når DR1 sender Danmarks Indsamling 2015 den 31. januar.
Kronprinsparret har valgt at støtte op om årets "Danmarks Indsamling 2015" på DR1, der sendes over fem timer den 31. januar.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kigger nemlig forbi selve livetransmissionen ved eventstedet Terminalerne i Nordhavn i København på et tidspunkt i løbet af udsendelsen.
Som optakt sendes desuden et portræt af kronprinsessen og hendes arbejde for piger og kvinders rettigheder på DR1 den 29. januar klokken 20:30.