Lagde du mærke til detaljen? Sådan hyldede prinsesse Josephine sin farmor
Prinsesse Josephine, 11, var ligesom resten af kronprinsfamilien i et flot og festligt look til prinsesse Isabellas konfirmation lørdag.
På den store dag var prinsesse Josephine iklædt en sød rosa blondekjole fra danske Ganni, som hun har arvet fra sin storesøster, prinsesse Isabella.
Særligt halssmykke
En fin detalje ved prinsesse Josephines festlook var, at hun havde valgt at bære det særlige halssmykke af Georg Jensen, der blev kreeret til dronning Margrethes 50-års jubilæumsfejring i januar.
Det var således en rørende hyldest til prinsessens farmor.
Enestående smykke
Halssmykket hører til en serie enestående jubilæumssmykker i sterlingsølv og 18 karat guld, som dronningen fik overrakt den 12. januar.
Det er Ditte Bjerregaard og Sofie Elkjær Jensen, der har skabt smykket.
Initiativtager til konkurrencen var museumsdirektør i Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup
Jubilæumssmykket findes som vedhæng, broche og nål.
BILLED-BLADET dækker hele den kongelige familiefest, og du kan følge med i begivenhederne her på vores website. Du kan selvfølgelig også se alle detaljerne og billederne i BILLED-BLADET nr. 18, som udkommer torsdag den 5. maj.