30. sep. 2021
Af Marianne Singer

Lige nu i Litauen: Mary modtaget som en dronning

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprinsesse Mary fik en yderst fornem modtagelse på præsidentpaladset, da hun startede sit officielle besøg i Litauen torsdag formiddag.

Udenfor strålede solen mildt fra himlen, da en stilfuld kronprinsesse Mary torsdag formiddag ankom til Præsidentpaladset i Litauens hovedstad Vilnius.

Her ventede der kronprinsessen en fantastisk velkomst, der var en dronning værdig.

Efter ankomsten blev kronprinsessen ført op i den pompøse festsal på paladset, hvor hun stillede op til et officielt billede med præsidentparret. Derefter skrev hun sig ind i gæstebogen.

Se kronprinsesse Marys fornemme ankomst til Præsidentpaladset i Litauen i videoen i toppen af artiklen

Præsidenten tog imod

Det var foran det imponerende cremefarvede palads, der er bygget i empirestil, at landets præsident Gitanas Nausėda og hans hustru, Diana Nausėdienė, havde givet den kongelige æresgæst en varm velkomst med en festlig ceremoni.

Med sig under besøget har kronprinsessen Danmarks udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og den danske ambassadør i Litauen, Hans Brask.

Fra festsalen blev kronprinsessen ført ud på paladsets balkon i dejligt solskin, hvor hun kunne nyde synet af en overflyvning med danske F-16 fly.

Flot indslag

Præsidentparret er nu klar til at byde kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen samt officielle repræsentanter fra Danmark og Litauen på en frokost i de overdådige rammer inde på paladset.

Blev selvstændigt

Danmark anerkendte officielt Litauen den 28. september 1921, og anerkendelsen og etableringen af de diplomatiske forbindelser til de baltiske lande skete et par år efter landenes selvstændighed i 1918.

I år er det samtidig 30-året for genetableringen af diplomatiske forbindelser efter Estland, Letland og Litauen løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991.

Læs mere om: