6. jun. 2025
Af Christinna Braun

Margrethe, Frederik og Mary går sammen: Hjælper demensramte par

Dronning Margrethe, kong Frederik og dronning Mary.
Dronning Margrethe, kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik og dronning Mary har sammen med dronning Margrethe hjulpet med 200.000 kroner.

Igen i år har kongeparret og dronning Margrethe doneret fra hver deres fond. Det oplyser kongehuset.

Hvor kongeparrets fond, som har navnet Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, har støttet med 1.605.000 kr. til 16 projekter, har Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond doneret 3.122.515 kr. til i alt 38 projekter og ansøgere.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Ét projekt har både kongeparret og dronning Margrethe valgt at støtte, og det drejer sig om demensramte og deres partnere.

På listen over kongeparrets uddelinger lyder det, at Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har støttet med 100.000 kr. til Alzheimerforeningen:

Afholdelse af ”Ferieophold med Indhold” for mennesker med demens og deres partner. 100.000 kr.

Dronning Margrethe har ligeledes støttet Alzheimerforeningen med 100.000 kr. På listen over dronning Margrethes uddelinger lyder det:

Ferieophold for par, hvor den ene lever med en demenssygdom.100.000 kr.

I september 2017 udsendte kongehuset en meddelelse om, at prins Henrik (1934-2018) var ramt af demens. Det må derfor være en glæde for kongefamilien at støtte demensramte og deres pårørende.

Mere om: