21. sep. 2010
Af af Preben Petersen
Dronning Margrethe og prins Henrik på vikingetogt
Dronning Margrethe og prins Henrik på Trelleborg.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Regentparret fik både drabelige slag, nybrygget mjød og historiske vingesus på Trelleborg.
Dronning Margrethe og prins Henriks traditionelle sommertogt med kongeskibet Dannebrog bragte dem forleden til Slagelse.
En af de helt store oplevelser i forbindelse med det besøg var en tur til Trelleborg, hvor et af Danmarks største vikinge-fæstningsværker engang stod.
Dronning Margrethe er historisk interesseret, og netop på Trelleborg kunne hun og prins Henrik nærmest indånde historiens vingesus, for det var her, at Danmarks daværende konge Harald Blåtand ifølge overleveringerne blev dødeligt såret af et pileskud i kamp med sin egen søn Svend og hans samling af hære for lidt mere end 1000 år siden.