Margrethe om mormors tidlige død: Familien var knust af sorg

Dronning Margrethe. 

Dronning Margrethe. 

Foto: Jesper Sunesen
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte fortæller i ny bog, hvor voldsomt deres mormor, kronprinsesse Margaretas alt for tidlige død ramte deres mor, dronning Ingrid, og hendes familie.

Den 1. maj i år er det 100 år siden, at dronning Margrethes mormor, kronprinsesse Margareta, på tragisk vis døde i en alder af blot 38 år.

Dronningens kusine, svenske prinsesse Christina, har i den anledning skrevet bogen "Hon kallades Margareta" i samarbejde med kulturskibenten Carl Otto Werkelid.

Tavshed efter død

I bogen prøver prinsesse Christina at lære den farmor bedre at kende, som hun aldrig nåede at møde ved at søge svar i familiearkivet, hvor hun igennem private breve, fotografier samt dokumenter får mere at vide om hende. 

Men også gennem samtaler med sine danske kusiner, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, under et besøg på Gråsten Slot lærer hun nyt om Margareta. 

SOMMERTILBUD PÅ BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

I bogen taler prinsesse Christina og hendes kusiner, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, blandt andet om, hvorfor deres bedstefar, Gustaf Adolf, mon aldrig mere talte om Margareta efter hendes tragiske død. 

Margareta, kaldet Daisy, og Gustaf Adolf på Sofiero Slot i Skåne. 
Foto: Kungliga Hovstaterna/Bernadottebibliotekets fotoarkiv

Margareta, kaldet Daisy, og Gustaf Adolf på Sofiero Slot i Skåne. 

Giftede sig igen

Gustaf Adolf giftede sig efter tre år igen, med Lady Louise Mountbatten, hvilket var svært for børnene, lyder det fra kusinerne i bogen. 

Kronprinsesse Margareta i sommeren 1917 på Sofiero Slot med sine fem børn, Sigvard, Bertil, lille Carl Johan, Ingrid og Edmund, som Gustaf Adolf blev kaldt. 
Foto: Kungliga Hovstaterna/Bernadottebibliotekets fotoarkiv

Kronprinsesse Margareta i sommeren 1917 på Sofiero Slot med sine fem børn, Sigvard, Bertil, lille Carl Johan, Ingrid og Edmund, som Gustaf Adolf blev kaldt. 

Men de mener ikke, at hensynet til den nye hustru var grunden til tavsheden, samtidig med, at de understreger, at det ikke var Louises skyld, at børnene havde det svært med ægteskabet.  

- Jeg tror helt enkelt, at Grannys død i sig selv blev et rigtig stort problem for alle børnene, rigtig stort, på forskellige måder, men meget mærkbart. Der må have været meget stærke følelser mellem Granny og alle børnene, alt tyder på det. Savnet må have været utrolig dybt. Men hovedårsagen til den tavshed, der fulgte, tror jeg ikke, lå der. Jeg tror, at morfar blev aldeles knust over hendes død. Helt knust. Lamslået, forklarer dronning Margrethe i bogen "Hon kallades Daisy".

Copyright: Prinsessan Christina Fru Magnuson/Carl Otto Werkelid – BONNIER FAKTA 2020.

 

Læs alt om den nye bog og et stort interview med prinsesse Christina i det nye nummer af BILLED-BLADET.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden