Tirsdag, 15. juli 2008 - af af Jan Bergman

Margrethe samler familien på Gråsten

Igen i år bliver der kongelig familiehygge på trappen op til Gråsten Slot. Billedet er fra sidste år. Fra venstre er det prins Gustav, Carina Axelsson, prinsesse Alexandra, prinsesse Benedikte, dronning Margrethe, kronprinsesse Mary med prinsesse Isabella
Igen i år bliver der kongelig familiehygge på trappen op til Gråsten Slot. Billedet er fra sidste år. Fra venstre er det prins Gustav, Carina Axelsson, prinsesse Alexandra, prinsesse Benedikte, dronning Margrethe, kronprinsesse Mary med prinsesse Isabella og kronprins Frederik med prins Christian. Forrest sidder Alexandras børn, komtesse Ingrid og greve Richard.
Foto: Alex Tran
Igen i år samler dronning Margrethe og prins Henrik kongefamilien til feriehygge i det sønderjyske, når de på torsdag tager ophold på Gråsten Slot.

Dronning Margrethe viderefører traditionen med at samle familien på Gråsten, når hun og prins Henrik efter ankomst med Dannebrog til Aabenraa, fortsætter turen til Gråsten.

Royale småfolk

Herefter samles kongefamilien på slottet, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary vil støde til, med deres to royale småfolk - prinsesse Isabella og prins Christian.

Dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte vil ligeledes tage ophold sammen med prins Richard, når de ankommer med resten af familien fra Berleburg.

Margrethes anden søster, dronning Anne-Marie, forventes ikke at kunne deltage med familien i Danmark. Hun er sammen med sin familien i det græske.

Sommerferie i Cahors

I begyndelsen af august fortsætter regentparret deres sommerferie i Frankrig, når de tager ophold på deres vinslot Cayx i Cahors.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden