28. aug. 2021
Af Marianne Singer

Markant ændring for Mary: På onsdag sker det

Kronprinsesse Mary. 
Kronprinsesse Mary.
Foto: Martin Høien
For kronprinsesse Mary sker der en stor ændring i hendes arbejdsliv i næste uge.

Det er knap et halvt år siden, at kongehuset meddelte, at der senere på året ville komme en markant ændring i kronprinsesse Marys medarbejderstab.

Nemlig at en af en af kronprinsesse Marys nærmeste medarbejdere, hofdame og privatsekretær Christine Pii Hansen, ville stoppe efter seks års ansættelse.

https://imgix.billedbladet.dk/20210821_lhl2187.jpg_1.jpg
Christine Pii Hansen sammen med kronprinsesse Mary og Mette Frederiksen i sidste weekend ved den store Pride-parade.
Foto: Lars H. Laursen

Nu sker det

Og nu er det så vidt - i næste uge, onsdag den 1. september, forlader Christine Pii Hansen sin fornemme stilling i kongehuset og afløses af Henriette Ellermann-Kingombe.

https://imgix.billedbladet.dk/privatsekretaer_for_h.k.h._kronprinsessen_3.jpg
Kronprinsesse Marys nye hofdame og privatsekretær Henriette Ellermann-Kingombe.
Foto: Kongehuset

Netop ansættelsen af de to kvinder har markeret en ændring i den måde, som kronprinsesse Mary tidligere har ansat hofdamer på.

Markant anderledes

Hvor kronprinsesse Marys første tre hofdamer, lensgrevinde Victoria Bernstorff-Gyldensteen, Caroline Heering og Tanja Elise Kjærsgaard, alle kom fra kongefamiliens vennekreds, er de to seneste hofdamer blevet hyret udefra.

Christine Pii Hansen havde således aldrig mødt kronprinsessen og kom fra en højtstående stilling i Udenrigsministeriet, da hun begyndte som hofdame og privatsekretær hos kronprinsessen i juni 2015.

https://imgix.billedbladet.dk/20190905_wen_-_frederik_94.jpg
Christine Pii Hansen sammen med kronprinsparret ved Flagdagen i København i 2019.
Foto: Kaspar Wenstrup

Også kronprinsessens nye hofdame og privatsekretær, Henriette Ellermann-Kingombe, kommer fra en chefstilling i Udenrigsministeriet og har mange fælles interesser med kronprinsessen, blandt andet fokus på samarbejdet med FN.

Vender tilbage

Christine Pii Hansen vender nu tilbage Udenrigsministeriet, hvor hun tiltræder stillingen som chef for Udenrigsministeriets kontor for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse.

Henriette Ellermann-Kingombe, gift med Jean Ellermann-Kingombe, departementsråd på det udenrigspolitiske område i Statsministeriet, kommer fra en stilling som kontorchef i Udenrigsministeriets kontor for multilateralt samarbejde og politik, hvor hun har haft særligt ansvar for blandt andet Danmarks samarbejde med FN’s organisationer.

Læs mere om: