22. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Mary bliver festens højdepunkt

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Der bliver gang i den i aften, når Copenhagen Pride-festen byder på et stort show med kronprinsesse Mary i en af hovedrollerne.

Copenhagen Pride hylder med et brag af en fest i aften LGBT+-miljøet.

Sidste år deltog 35.000 mennesker i en kæmpe parade, men sådan bliver det ikke i år grund af corona-krisen, der har medført en aflysning af den traditionelle parade.

I stedet markeres Pride-ugen med masser af mindre begivenheder og et stort tv-show i aften lørdag den 22. august, der sendes direkte på TV 2 Lorrys kanal.

Kronprinsesse Mary i hovedrollen

Kronprinsesse Mary bliver Pride-festens og tv-showets højdepunkt, når hun er hovedtaler i showet, der sendes fra klokken 19.45 til 21.45. i aften.

- Det er et stærkt signal, som viser, at i Danmark er vi forenede - fra høj til lav i vores samfund - i bestræbelsen på at alle skal være trygge og vide, at de er skattede medlemmer af vores samfund, siger forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen.

- Det må alt andet lige være sværere for familier ikke at acceptere, når deres søn eller datter springer ud, når kongehuset er ude at sige, at det her har vores respekt og accept, siger Lars Henriksen desuden til TV2 Lorry.

Ikke første gang

Det er i øvrigt ikke første gang, at kronprinsessen kaster royal regnbuefarvet glans over pride-arrangementer.

I 2019 blev det offentliggjort, at kronprinsesse Mary bliver protektor for regnbuearrangementet Copenhagen 2021, som blandt andet tæller Worldpride og Eurogames.

Mary er historisk

Det er faktisk historisk, da det er første gang nogensinde, at en kongelig person er spydspids for et stort internationalt LGBT+-arrangement.

- Kronprinsessen tager en aktiv interesse i vores arbejde med eventen, og vi er meget glade for hendes støtte. Hun er med til at mainstreame LGBT+-sagen, og det kan kun gavne os, siger forperson Lars Henriksen.

Kronprinsessen til prisfest

Kronprinsesse Mary deltog desuden i 2019 ved Danish Rainbow Awards, der er LGBT+-miljøets årlige prisfest.

Prinsesse Marie i paraden

I 2016 gik prinsesse Marie i øvrigt som den første danske kongelige med i Pride-paraden som protektor for Aids-fondet.

Prinsesse Marie i Uganda
Foto: Kaspar Wenstrup

Se med i aften

Copenhagen Pride Show med kronprinsesse Mary i en af hovedrollerne bliver sendt direkte på tv i samarbejde med TV 2 Lorry i aften.

Det er muligt at se med på TV 2 Lorry-kanalen og live streame showet på TV 2 Lorrys YouTube kanal og på tv2lorry.dk fra klokken 18.30 til 21.45.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET får du alt om kronprins Frederiks sygebesøg hos prins Joachim på Chateau de Cayx.

Og så er der nye billeder af forelskede Pernille Rosendahl og Kristian Jensen, som nød en skøn aften sammen i byen.

Vi byder også på godt nyt om Cecilie Stenspil og Troels Lyby, der har fået en lille datter, og så skal en stolt Kandis-Johnny på scenen med sin søn.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb34-forsider.jpg

Læs mere om: