20. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Mary fik helt speciel tilladelse af prins Henrik

kronprinsesse Mary og prins Henrik
kronprinsesse Mary og prins Henrik
Foto: Aller Foto
På en smuk dag i Ringkøbing besøgte kronprinsesse Mary byens torv i en vigtig anledning.

Ringkøbing fik uanmeldt besøg på en helt almindelig hverdag.

Pludselig stod kronprinsesse Mary og smilede midt på byens torv.

Hun var i byen for at se bronzeskulpturen ”Miss Ringkøbing”, som hendes svigerfar, prins Henrik, har lavet.

Kronprinsesse Mary rørte skulptur

Da kronprinsessen stod og beundrede kunstværket på torvet, var en lokal fotograf til stede.

Han gjorde kronprinsessen opmærksom på, at hun - og alle andre i øvrigt - gerne måtte røre ved skulpturen.

Kronprinsesse Mary
Kromprinsesse Mary
Foto: Lars Egelund

Mary vaklede en smule, da man jo normalt ikke rører ved en statue eller en skulptur på et bytorv, men ringkøbingenseren Lars Egelund forsikrede kronprinsessen om, at prins Henrik selv i forbindelse med en indvielses-højtidelighed i 2017 gav tilladelse til håndspålæggelsen.

Fik en god idé

Kronprinsesse Mary valgte at komme forbi netop denne dag, fordi hun i forvejen var i området.

Faktisk var det pensioneret gymnasielektor Lars Egelund, der var kommet på idéen om det improviserede besøg.

– Et par dage før kronprinsessen skulle komme, kontaktede jeg kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, der jo stammer fra Ringkøbing, og jeg foreslog, at kronprinsessen kunne besøge torvet, hvor hendes svigerfars værk, den smukke bronzetorso, troner flot, fortæller Lars Egelund til BILLED-BLADET.

Renset for fugleklatter

Inden Mary kom forbi, havde Lars Egelund været forbi skulpturen for at rense den for fugleklatter og støv og for at fjerne ukrudtet mellem brostenene.

”Miss Ringkøbing” så derfor ekstraordinært fin ud, da kronprinsessen endelig stod ved siden af.

BB25 webgrafik

Læs mere om: