29. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Mary fortæller om privat lykke med Frederik: Sådan gør de hinanden glade

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik udgør en stærk og dynamisk duo både helt privat og i officiel sammenhng. Det fortæller kronprinsessen nye detaljer om i et eksklusivt interview med BILLED BLADET i anledning af sin 50-års fødselsdag om præcis en uge.

For kronprinsesse Mary, der runder 50 år lørdag den 5. februar, er livet med kronprins Frederik meget tæt på at være en dans på roser.

Mary og Frederik har det i hvert fald rigtig godt sammen, og er en dynamisk duo i såvel privat som i officil sammenhæng.

Det fortæller kronprinsessen om i et stort interview med BILLED-BLADET i anledning af sin 50-års dag om præcis en uge.

Først og fremmest har kronprinsessen og kronprinsen sammen skabt en stor og velfungerende familie med fire skønne børn, men helt basalt er pardynamikken også bare ret perfekt i Marys optik.

Mary og Frederik er stærke sammen

– Det fungerer bare godt. Først og fremmest er vi lykkelige sammen. Vi kan være os selv, hvilket er altafgørende. Og så har vi mange af de samme interesser. Vi er nysgerrige og komplementerer hinanden godt, fordi vi er forskellige. Men det er den måde, vi kan finde sammen på, der gør os stærke sammen, siger kronprinsessen i interviewet, du kan få i denne uges BILLED-BLADET.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik giver altid hinanden plads.

De mener ifølge kronprinsessen begge, at det at give hinanden plads betyder, at man beriger hinanden.

For man skal ifølge kronprinsessen også udvikle sig hver for sig, hvilket betyder, at man kan bringe flere ting ind i et ægteskab.

Gode til at grine sammen

- Og så er vi gode til at grine sammen. Det er vigtigt at kunne, siger kronprinsessen og tilføjer:

- Vi er begge to meget optagede af at være ude i naturen og være fysiske. Det lyder helt forkert at sige om et par, som næsten har været gift i tyve år, men vi svinger godt sammen, lyder det igen med en smittende latter.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb04-forsider_0.jpg

Læs mere om: