4. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Mary kan glæde sig til helt fantastisk fødselsdags-weekend

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til festlig weekend for kronprinsesse Mary, der skal fejres på behørig vis både privat og mere officielt i anledning af 50-års fødselsdagen.

Kronprinsesse Mary vågner i morgen tidlig op til en helt særlig dag med stor fejring i anledning af 50-års fødselsdagen.

Mon ikke kronprins Frederik og børnene står parate med store smil og velsmurte stemmer og leverer en fødselsdagssang på både dansk og engelsk til den højt elskede fødselar.

Og et par flotte gaver får kronprinsessen helt sikkert også af sin mand og børnene.

Marys fejres helt privat

I det hele taget er fejringen af kronprinsesse Mary lørdag fra morgen til aften helt privat, men mon ikke, at man i løbet af dagen kan glæde sig til et par fine opslag på kongehusets hjemmeside, Instagram-profil og Facebook.

Søndag byder TV 2 så på et brag af et show til ære for kronprinsesse Mary i anledning af hendes 50-års fødselsdag.

Dar Salim og Lise Rønne er værter, og blandt de optrædende til showet er topnavne som Jada og Hjalmer Larsen, som kronprinsessen kender fra Kronprinsparrets Priser-showet for et par år siden.

Gæstelisten til showet byder desuden på en perlerække af andre store profiler.

Mary i godt selskab

Mary er i godt selskab til live-optagelserne til TV 2-showet, for hun har kronprinsen og deres fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent ved sin side i Vilhelm Lauritzen Terminalen, hvor showet finder sted søndag aften i bedste sendetid på TV 2 fra klokken 20.00.

BILLED-BLADET dækker naturligvis weekendens fødselsdagsfejring her på på vores website.

Læs mere om: