18. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Mary klar til ny opgave i udfordrende tid

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
For kronprinsesse Mary bliver det efter en lang og dejlig sommerferie rart at komme i aktion igen i en helt speciel sammenhæng.

Kronprinsesse Mary er i morgen, onsdag den 19. august, til stede ved WWF Verdensnaturfondens udsætning af sømrokker i Kattegatcentret i Grenaa.

Det er i den nye rolle som præsident for WWF Verdensnaturfonden i Danmark, at kronprinsessen kan opleves på den vigtige opgave.

Det bliver noget helt særligt for Mary at være tilbage i aktion efter en lang og velfortjent sommerferie med familien.

Mary udnævnt til præsident

Kronprinsesse Mary blev sidst i juni udnævnt til præsident for WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

Det oplyste organisationen i en pressemeddelelse.

Dermed følger hun i sin svigerfar prins Henriks fodspor, som var præsident i organisationen fra 1972 frem til sin død i 2018.

Det var prins Henrik, der i sin tid grundlagde den danske afdeling.

Kronprinsessen skal stå i spidsen for fondens fremtidige arbejde med at bevare dyrs levesteder og naturens mangfoldighed, lyder det i meddelelsen.

Frederik måtte aflyse

Kronprinsessen er på officiel opgave i Jylland midt i en tid med mange corona-udfordringer i Jyllands største by Aarhus, og derfor har kronprins Frederik været tvunget til at aflyse sin arbejdsopgave dér samme onsdag, som Mary skal til Grenaa.

Bare 65 kilometer væk fra den jyske hovedstad skal kronprinsesse Mary altså til Kattegatcentret i Grenaa, hvor man dog slet ikke har samme corona-problemer med høje smittetal som i Aarhus.

Ingen problemer

Derfor er der ifølge arrangørerne ingen problemer for Mary med at gennemføre opgaven i Kattegatcentret, hvor hun i den nye rolle som præsident for WWF Verdensnaturfonden skal sætte fokus på arbejdet med at beskytte truede dyrearter og udbrede løsninger, der kan sikre en bedre fremtid for naturen og jordkloden.

Følg Marys store dag

Husk at du her på vores site onsdag eftermiddag kan følge med i kronprinsesse Marys store dag i Kattegatcentret i Grenaa.

Læs mere om: