28. aug. 2018
Af Henrik Salling

Mary og Frederik bød præsident Macron og fru Brigitte velkommen

Fotomontage. Kronprins Frederik, kronprinsesse Marie, præsident Macron og Brigitte Macron.
Fotomontage. Kronprins Frederik, kronprinsesse Marie, præsident Macron og Brigitte Macron.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Den franske præsident og fru Macron indledte deres besøg i Danmark med et besøg på Kastellet sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Præsident Emmanuel Macron og hans hustru, Brigitte, indledte her til formiddag deres todages besøg i Danmark med et besøg på Kastellet i København.

Sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, sidstnævnte i en forrygende flot rød kjole, tilbragte de to par en god halv time i hinandens selskab.

Faldt hurtigt i snak

Kronprinsesse Mary fandt hurtigt melodien med fru Macron, som også havde valgt at være i rødt på statsbesøgets første dag.

De to kvinder faldt hurtigt i snak, mens kronprinsen og præsidenten inspicerede livgarden.

Tirsdag aften vil man endnu en gang få fornøjelsen af de to kvinder.

Det sker, når dronningen afholder gallamiddag til ære for sine franske gæster.

Onsdag er det så præsidentens tur til at gengælde gæstfriheden med en reception i Skuespilhuset i København.

Her deltager hele den kongelige familie.

Læs mere om: