27. aug. 2018
Af Trine Larsen

Statsbesøg fra Frankrig: Se programmet her

Fotomontage. Præsident Macron, Brigitte Macron, dronning Margrethe og Amalienborg Slot.
Fotomontage. Præsident Macron, Brigitte Macron, dronning Margrethe og Amalienborg Slot.
Foto: Hanne Juul, Jesper Sunesen og ALL OVER PRESS
Den franske præsident Emmanuel Macron og hans hustru, Brigitte kommer i morgen tirsdag på officielt besøg i Danmark. Det er godt 36 år siden der sidst var officielt besøg fra Frankrig. Se præsidentens program herunder

Dronning Margrethe er vært, når hun Danmark får officielt statsbesøg af Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

I den anledling fortalte dronningen for et par uger siden på Chateau de Cayx i Frankrig, at hun glædede sig til en snak med præsident Emmanuel Macron i bilen på vej efter modtagelsen i lufthavnen.

Men sådan bliver det ikke, for præsidenten har ønsket en nedtonet modtagelse og derfor bliver statsbesøget i Danmark indledt med en såkaldt "teknisk ankomst".

Præsidenten ankommer til Danmark så ubemærket som muligt og indleder besøget på Kastellet.

Her venter kronprinsparret, og sammen nedlægger de en krans ved mindesmærket.

Mange møder venter præsident Macron og fru Brigitte

Derefter kører præsidenten og hans hustru, ledsaget af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, i bil til Christian VII's palæ på Amalienborg, escorteret af Gardehussarregimentet.

Her venter dronningen og tager imod sine franske gæster, der også er her på fransk visit, for allerede onsdag er parrets besøg slut og først på eftermiddagen flyver de tilbage til Frankrig.

Inden da skal de inkvarteres og sludre med dronningen, og derefter begynder dagens møder.

Første besøg er hos Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Christiansborg.

Her skal præsidenten også mødes med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, samt partiernes gruppeformænd og andre relevante embedsmænd.

Dronning Margrethe vært for gallamiddag

Derefter går turen til fods fra Christianborg til Den sorte Diamant, hvor præsidenten på Det Kongelige Bibliotek deltager i en debat, som også statsministeren og kronprins Frederik overværer.

På Den Sorte Diamant mødes herrerne med deres hustruer, og derefter vil præsidenten og fru Brigitte, sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, samt statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans hustru, Sólrun sejle fra "diamanten" gennem Københavns Havn, hvor miljø og grøn byplanlægning skal vises frem fra søsiden.

Klokken 20.00 er dronningen vært ved en gallamiddag for præsident Macron og hans hustru i Riddersalen på Christiansborg Slot.

Onsdag indleder præsidenten og kronprins Frederik dagen med møder i Dansk Industri, mens kronprinsessen og fru Macron er på Rysensteen Gymnasium, inden de alle mødes på Glyptoteket, hvor de skal møde en række personligheder fra kunst og kulturlivet med kurturminister Mette Bock som vært.

Ved 14-tiden holder præsidentparret returarrangement i Skuespilhuset og efter dette tager præsidentparret direkte til lufthavnen og afslutter dermed deres "franske visit".

Sidst der var fransk statsbesøg i Danmark var i 1982, hvor daværende præsident François Mitterrand besøgte Danmark.

Dengang var den nuværende franske præsident kun fire år gammel.

Læs mere om: