8. aug. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Mary og Frederik havde børnene med til Smukfest

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, prinsesse Isabella og prins Christian nåede at se flere koncerter, da de onsdag var til Smukfest i Skanderborg.

Onsdag begyndte de musikalske indslag på dette års Smukfest i Skanderborg, og i den forbindelse var der også fint besøg fra den kongelige familie.

Kronprinsfamilien til musikfest

Kronprinsfamilien holder i disse dage ferie på kongeskibet Dannebrog, og onsdag lagde de for anker ved Odder for at høre musik i Bøgeskoven ved Skanderborg.

Det musikglade kronprinspar havde taget deres ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella, med til Smukfest, der i år kan fejre 40-års jubilæum.

Kronprins Frederik gav selfies

Om aftenen hørte kronprins Frederik det danske band ”Suspekt”s koncert sammen med sin gode ven Bendt Wedell, skriver Ekstra Bladet, og indimellem koncerterne havde han også tid til at give selfies til nogle af de mange festivalgængere, skriver BT.

Imens hyggede kronprinsesse Mary og børnene sig til koncert med popdrengene "Citybois".

I dag, torsdag, er den kongelige familie sejlet videre med Dannebrog.

Lyt til udsendelsen "Dannebrogs hemmeligheder" fra Danmarks royale podcast herunder og find alle udsendelserne her.

Listen to "Dannebrogs hemmeligheder" on Spreaker.

Læs mere om: